Vi drømmer om at sætte spor. Betyde noget og sætte os et eftermæle. Men vi er ofte for længe om at indse, at det er nødvendigt at sætte farten ned for at sætte spor.
Det handler ikke om at komme hurtigt frem. Verden er som en myretue af formålsløs aktivitet og stræben. Hvis vi vil betyde noget må vi sætte farten ned og lære af sneglen. Den kommer ikke langt på en time. Men den sætter spor.
Jeg har tit tænkt på, hvorfor politikerne bliver ved med at snakke om vækst, vækst, vækst som svar på alle vores problemer samtidig med, at vi står midt i en dødsensalvorlig global miljøkrise. Mit job som buschauffør giver mig mulighed for at høre en del radio. Onsdag den 14. maj hørte jeg således i DR P1 kl. 15.30 udsendelsen Apropos med Mikkel Krause. Her interviewer han filosoffen Henrik Jøker Bjerre om vores forhold til “ting”. Jøker Bjerre er ikke bare klog, han er rigtig klog, synes jeg. Han forklarer hvordan der egentlig kun er en ideologi tilbage og det er begærets ideologi. Og hvordan vi narres til at blive ved med at forbruge, selv om vi godt ved, at det er den sikre vej til undergangen. Der er tilsyneladende ikke rigtig nogen, som har lyst eller vilje til at gøre op med denne ideologi og gå mod strømmen.
Mit spørgsmål til først og fremmest mig selv, men også til alle I andre er: Hvorfor går vi som kristne ikke foran her? Hvordan kan vi fortsætte vores dobbeltliv, hvor vi på den ene side dyrker Gud og gerne vil tjene Ham og samtidig lever et dybt verdsligt liv efter forbrugerismens taktstav? Rummer vores tro netop ikke den kraft og det alternativ, som verden har brug for?
Prøv selv at høre udsendelsen. Den findes på adressen her: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/apropos-513#!/
Ellers kan du finde den ved at google DR P1 apropos fra den 14.5.2014
