Retræte betyder at trække sig tilbage. Tilbage fra hverdagens stress og jag. En tiltrængt Timeout midt i kampen. Mange oplever sig urimeligt pressede i vores moderne samfund. Paradoksalt nok, i betragtning af alle de tekniske og elektroniske hjælpemidler, som er opfundet de sidste par hundrede år. Og i betragtning af, at vi er blevet stadig flere – ikke mindst efter at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet – til at udføre stadig mindre arbejde. Verden er af lave, og det må vi forholde os til.

Det hektiske liv, som mange fører, smitter også negativt af på det åndelige liv. En relation skal plejes og næres for at være sund og ægte. Det gælder på det medmenneskelige plan. Men det gælder også i forholdet til Gud.

En retræte er en tilbagetrækning fra hverdagens stress og larm. Til hvilen og stilheden. Til et sted, hvor vi ikke bliver mødt med krav, men af en kærlig favn. “Kom og hvil dig lidt”, siger Gud. Det betyder ikke, at der ikke sker noget på en retræte. For det gør der i høj grad. Tit overraskende meget. Og som regel er det noget godt, der sker med os. En retræte er på en måde en indre rejse. Her er der tid og rum, så vi kan se og mærke Gud bedre. Og samtidig kan vi også mærke os selv bedre. Dette kan blive begyndelsen til en indre heling og føre til åndelig vækst.